DE 10 VIGTIGSTE OVERVEJELSER I ET LABORATORIEDESIGN

Laboratoriet er en vigtig del af forskning og produktioner i mange brancher. Gennem forskning og udvikling opnår virksomheder store gennembrud. Udviklingen af biotek-branchen stiger eksponentielt disse dage i takt med at teknologi og nye behandlingsveje udforskes.

Derfor er det en vigtig opgave for life-science og andre forskningsinstitutioner at designe nye laboratorier (eller ændre og optimere eksisterende laboratoriedesign). Som regel inkluderer et sådant projekt en lang række af specialister, herunder arkitekter, ingeniører, laboratoriespecialister og konsulenter.

Vi har udarbejdet nedenstående liste med de 10 vigtigste overvejelser i et laboratoriedesign til dem, der potentielt skal begynde et lignende projekt.

1.Inkludér alle interessenter i den indledende designfase

Selvom input kan gives på alle tidspunkter i designprocessen, er det uden tvivl en fordel at få så mange inputs som muligt i de tidlige faser. Interviews med interessenter på flere forskellige niveauer og funktioner i organisationen sikrer, at man opnår feedback, og at information og krav inkluderes i designet.

Mens input fra de individuelle teams og niveauer er vigtige, bør de forskellige faggrupper også diskutere inputsne i fællesskab. Nedenfor kan du se et par eksempler på forslag fra forskellige faggrupper:

2.Overvej behovet for fleksibelt inventar

Nutidige forskningsorganisationer – især i biotek-sektoren – stilles ofte over for skiftende målsætninger grundet eksterne faktorer eller forandringer i branchen. Det kan resultere i ændrede arbejdsgange og personaleopgaver.

En god løsning på denne udfordring er at forsyne enten hele laboratoriet eller blot dele af det med fleksibelt laboratorieinventar. Der findes mange forskellige løsninger til fleksible laboratorieborde, og normalt er de på hjul, så de let kan flyttes rundt. Dette ledsages med et avanceret system til gas, elektricitet og andre forsyninger, der kan frakobles, således at arbejdsstationen kan flyttes.

Man skal dog overveje at denne funktionalitet ofte er 25-40 % dyrere end det fastlåste laboratorieinventar og skabssystemer. Denne højere pris skyldes ikke kun, at inventaret er dyrere, men snarere de avancerede forsyningssystemer som integreres i gulvet og/eller loftet.

En anden overvejelse er stabiliteten af de mobile arbejdsstationer. Nogle forskningsforsøg kræver meget stabile og vibrationsfrie overflader eksempelvis mikroskopiske analyser og vejningsopgaver. Så selvom de mobile arbejdsstationer har mange fordele, så er dette en af de helt tydelige ulemper, som bør overvejes nøje, når man designer et laboratorie.

3. Planlæg arbejdsgangene og forstå den fælles proces

En plan over laboratoriets arbejdsgange bør inkludere en liste over opgaver og processer og de menneskelige samt materielle ressourcer, det kræves at fuldføre opgaverne. I store laboratorier med høj gennemstrømning af mennesker udføres arbejdsprocesserne ofte samtidigt, og derfor kan de materielle ressourcer såsom udstyr og arbejdsstationerne hurtigt komme til at være begrænsende. Ved at analysere arbejdsprocesserne i laboratoriet tidligt i designprocessen kan man undgå potentielle problemer, hvilket i sidste ende vil forbedre arbejdsmiljøet for forskerne samt laboratoriets generelle udbytte.

Et optimeret laboratoriedesign kan minimere behovet for at bevæge sig for meget rundt i laboratoriet, hvilket skaber bedre arbejdsgange. Følgende opstillinger kan bruges for at højne produktivitet:

  • U-formet: At arrangere arbejdsbordene i en U-formet opstilling betyder, at personalet kan tilgå flere forskellige arbejdsstationer med minimal bevægelse. Det sikrer også, at enkelte operatører kan færdiggøre en lang række opgaver i det samme område.
  • Z- eller S-formet: Selvom denne løsning sjældent bruges, kan den skabe gode muligheder for at dele udstyr og arbejdsstationer.
  • T-formet: Denne opsætning er fordelagtig for fremstillingsprocesser med flere råmaterialer.

4. Analysér behovet for kemisk opbevaring

Hvis ikke man overvejer opbevaringen af kemikalier og andre farlige produkter, kan det resultere i farlige praksisser, herunder opbevaring på uegnede steder. Der findes en lang række opbevaringsløsninger til kemikalier fra forskellige fabrikanter af laboratorieudstyr. Her kan man eksempelvis få opbevaring med indbygget ventilation og undertryk.

5. Overvej fremtidig brug og vækst

Da et laboratorium normalt er designet til at fungere mange år fremover, er størrelsen og indretningen af laboratoriet en kritisk faktor. Mange laboratorier og renrumsområder viser sig at være utilstrækkelige på flere områder: utilstrækkelige borde og overfladearealer, utilstrækkelig opbevaringsplads, manglende fleksibilitet – alt sammen begrænser brugen af laboratoriet og virksomheden i at vokse.

For at undgå denne situation bør feedback fra laboratoriepersonalet overvejes nøje sammen med arbejdsflowkravene. Der kan foretages målinger for den plads, der kræves til forskellige arbejdsgange, og ekstra redundans kan beregnes ind i laboratoriet for at give plads til en given procentuel fremtidig vækst.

6. Analysér krav til materialer – især overflader

Valg af materialer til et laboratorium spiller en vigtig rolle for at sikre en lang levetid. Selvom det kan lyde indlysende, viser vores besøg på laboratorier et overraskende antal tilfælde, hvor slid og skader på udstyret og dermed dyre reparationer kunne have været undgået, hvis de rigtige materialer var blevet brugt.

Et typisk område til overvejelse er bordpladerne, hvor flere faktorer skal overvejes, herunder varme, korrosionsbestandighed, slagfasthed og laboratorieklassificering. En bred vifte af forskellige bordpladetyper er tilgængelige, lige fra budgetmuligheden af højkompressions-melaminbeklædte spånplader til de mere avancerede muligheder såsom solidt laminat og keramiske bordplader.

Læs mere om forskellige bordplader i vores blog om sikre laboratorier her.

Væghængte skabe og underskabe fås også i forskellige materialer, herunder melaminbelagt spånplade (MFC) og solidt laminat. En mellemløsning kan også opnås ved at bruge MFC-fundament med solide laminatdøre for at beskytte mod stød og forurening.

7. Bliv enig om den komplette liste over udstyr tidligt i processen

I planlægningen af et laboratorium er det afgørende at inddrage kunden i listen over udstyr, som skal bruges i laboratoriet. Denne liste bør inspiceres omhyggeligt, da den er grundlaget for laboratorielayoutet. Listen over udstyr kan bestemme designproblemer såsom:

  • Layoutet af laboratoriet og inventarets placering
  • Hvilken type inventar skal være i laboratoriet, og hvilken type opbevaring er nødvendig
  • Hvordan de elektriske installationer skal installeres, og hvilken type nødstrøm der er behov for
  • Hvordan VVS skal integreres, og hvad og hvor meget ventilation, der kræves

Kundens liste over udstyr skal bruges som en rettesnor og et værktøj gennem hele byggeprocessen for at sikre, at laboratoriet lever op til den påtænkte anvendelse.

8. Overvej et CTS til ventilationsstyring

Laboratorieventilation bør overvejes grundigt og bør installeres baseret på mængden af udstyr i laboratoriet. Jo mere udstyr des mere varmegenerering, og man bør derfor analysere behovet for ventilation for at sikre laboratoriepersonalets velbefindende, da det kan være ubehageligt at arbejde i et meget varmt laboratorie.

Det er ikke kun vigtigt for laboratoriepersonalets velbefindende, men også for sikkerheden på grund af risikoen for overophedning af udstyret, hvilket også har en negativ indvirkning på udstyrets levetid og vedligeholdelse.

I mange projekter er det relevant at overveje et CTS(Central Tilstands- og Styringssystem) til ventilationsstyring. Et BMS kan integreres i bygningen, og vil gøre det muligt for brugerne at få fuldt overblik over drift og programmerbare ventilationssystemer.

Et CTS er i bund og grund et styresystem, der samler alle ventilationssystemerne digitalt og giver ét centralt kontrolsted over hele ventilationssystemet og andre komponenter. Systemerne kan køre automatisk, men kan overvåges ved hjælp af BMS-netværket.

9. Arbejd tæt sammen med specialiserede ingeniører og konsulenter

Det er måske indlysende, at der er behov for specialiseret personale til at designe og bygge et laboratorium. For at opnå et godt resultat har man brug for velkoordinerede tegninger fra designfasen, hvor laboratorieplanlæggere, arkitekter og ingeniører har arbejdet sammen om at planlægge og kortlægge laboratoriet.

Konsekvenserne af manglende samarbejde mellem faggrupper kan være skadelige for laboratorieresultatet. Eksempler på dette kan omfatte vægmonterede rør, der er i vejen for hylder eller elektriske enheder eller endnu værre – en arbejdsplads, som ikke lever op til arbejdsmiljøkrav.

10. Vær tydelig omkring vigtigheden af det visuelle udtryk

Arbejdspladser herunder laboratorier er mere end blot fysiske rum. Det er sociale miljøer, der skal danne rammen om en kultur, hvor mennesker bygger relationer og bruger tid sammen. Laboratoriets visuelle fremtoning kan i bedste fald understøtte et godt arbejdsmiljø, effektive medarbejdere, et kreativt læringsmiljø og mange andre fordele.

Personalet tilbringer meget tid i laboratoriet, og hvordan rummet ser ud og føles, spiller en central rolle for organisationens overordnede præstation. Kunden spiller en stor rolle i at afgøre den visuelle fremtoning af laboratoriet og bør i samspil med de involverede faggrupper spørge sig selv, hvordan laboratoriet skal se ud og føles for at understøtte deres virksomhedskultur på den bedste måde.

Klar til at kontakte os med dit projekt?

Når du har udfyldt vores kontaktformular, kontakter vi dig inden for 24 timer (forhåbentlig før) for at få en snak om dit projekt. Vi er her for dig, og vi vil arbejde efter din tidsplan og dine krav. De næste trin inkluderer typisk et ansigt-til-ansigt- eller zoom-møde for at finde ud af, hvor langt du er nået med projektet, og hvordan vi kan hjælpe dig med at komme videre.

Similar Posts