Hvad gør et laboratorium effektivt?
Et laboratoriums funktionalitet og effektivitet er et direkte produkt af design- og byggeprocessen. Laboratoriedesign kræver omtanke og en grundig forståelse af det laboratoriearbejde, der skal udføres. Hvert laboratorium skal designes til det præcise arbejde, der skal udføres, og derfor bør alle relevante interessenter inddrages i planlægningen af laboratoriet og designprocessen.
I denne artikel gennemgår vi fem overvejelser, der kan gøre et laboratorium mere effektivt.
Vores kernesortiment af møbler og udstyr leverer værdi og ydeevne, fuldt understøttet af uddannede produktchefer. Med vores nøglefærdige projektstyringstilbud kan du vælge en komplet design- og byggeservice, der inkluderer møbeldesign, indkøb og installation.
Lad os hjælpe dig med at skabe et arbejdsområde, der afspejler dit brand, driver dine processer og understøtter dine forretningsmål.
1. Vælg den rette beliggenhed
Det første man bør overveje, når man designer et effektivt laboratorium, er beliggenheden Uanset om du bygger fra bunden, omdanner kontorlokaler til laboratorier eller leder efter en ny virksomhedslokation med laboratorieplads, er beliggenheden afgørende.
Hvis du bygger fra bunden, bør du overveje det område, du skal bygge i – kan laboratoriepersonale og leverandører nemt komme dertil? Og hvad omgiver stedet? Og hvordan stemmer dette overens med din virksomheds brand og ønsker? Typisk finder du laboratorier i afsidesliggende industriområder, men husk på, at det for dine medarbejderes skyld skal være nemt at pendle til stedet.
En god placering kan være dyr, men på den anden side vil det være ineffektivt at dit laboratoriepersonale kommer sent på arbejde, fordi laboratoriet ligger langt væk fra alting og har dårlige pendlermuligheder.
Hvis du konverterer eksisterende lokaler til laboratorie, bør du overveje, hvor laboratoriet skal placeres i bygningen. Skal laboratoriet være et centralt sted i bygningen, eller skal det placeres mere privat væk fra resten af virksomhedens lokaler? Mulighederne for udsugning og ventilation kan også være med til at afgøre dette, da det nogle steder og i nogle bygninger kan være vanskeligt at bygge ordentlig ventilation.
En god placering til laboratorie er typisk et sted i bygningen, hvor der er højt til loftet, der er naturligt lys og (muligheder for) god luftgennemstrømning.
Vores kernesortiment af møbler og udstyr leverer værdi og ydeevne, fuldt understøttet af uddannede produktchefer. Med vores nøglefærdige projektstyringstilbud kan du vælge en komplet design- og byggeservice, der inkluderer møbeldesign, indkøb og installation.
Lad os hjælpe dig med at skabe et arbejdsområde, der afspejler dit brand, driver dine processer og understøtter dine forretningsmål.
2. Korrekt inventar og opbevaring
At have det rigtige inventar og opbevaring til dit laboratorium er nøglen til en succesfuld forskningsfacilitet. Med det rigtige udstyr, inventar og opbevaring vil laboratoriepersonalet have et meget mere effektivt arbejdsmiljø.
Laboratoriearbejdet afgør i høj grad hvilket inventar og opbevaring, der er behov for. Nedenfor finder du en liste over spørgsmål, du skal overveje, når du skal vælge laboratorieinventar:
- Har du brug for justerbare borde og arbejdsstationer?
- Hvilke overflader kræver laboratorieeksperimenterne?
- Hvilken kemikalieopbevaring er nødvendig?
- Har du brug for stinkskabe, køleskabe, frysere, sikkerhedsbrusere osv.?
- Har du brug for arbejdsstationer på hjul til fleksibel brug af laboratoriepladsen?
Listen over spørgsmål fortsætter, og du vil indsnævre den ved at vide, hvilket arbejde der vil blive udført i laboratoriet. Generelt skal laboratorieinventar være let at rengøre og desinficere for at holde et højt hygiejneniveau.
3. Fleksibilitet
Et fleksibelt laboratorium kan sikre din virksomheds fremtidige vækst. Forsøgene i laboratoriet ændrer sig ofte over tid og dermed også laboratoriekravene.
Laboratoriet bør være struktureret og indrettet, så det nemt kan tilpasses til forskellige forskningsprojekter med forskellige krav. En måde at sikre fleksibilitet i et laboratorium er at vælge laboratoriebænke på låsbare hjul, hvilket vil give dit laboratorium den maksimale bærbarhed og tilpasningsevne.
Et fleksibelt laboratorium er også effektivt, da laboratoriet er designet til at konvertere og tilpasse sig, når eksperimenternes karakter ændrer sig. Personalet er i stand til at skifte arbejdsstationerne rundt, hvis de finder det mere passende til de aktuelle eksperimenter, hvilket giver laboratoriet mulighed for personalisering, da personalet har mulighed for at “designe” deres egne arbejdspladser.
Læs vores artikel om de 10 mest kritiske områder, du skal overveje, når du designer et laboratorium. Vi uddyber fordelene ved fleksibilitet i punkt 5.
4. Layout
I forlængelse af ovenstående skal også layoutet overvejes grundigt – selv i laboratorier med bænke på hjul. Et layout, der er kompatibelt med arbejdsprocesserne, vil sikre en langt mere effektiv arbejdsgang. Derfor det kan være yderst effektivt at lade laboratoriepersonalet kortlægge laboratoriets indretning, da de er specialister i deres eget arbejde.
Alt skal have den rette plads i laboratoriet, herunder bl.a. affaldsbortskaffelsesenheder, nødudgange, førstehjælpsudstyr, øjenskyllestationer (hvis nødvendigt), ildslukker, toiletplads og så videre. Desuden er det vigtigt at tænke over tilgængeligheden af de forskellige arbejdsstationer, og hvor man kan placere udstyr til forskellige forskningseksperimenter. Det er for eksempel fordelagtigt at placere arbejdsområder for relaterede processer tæt på hinanden. Og endnu vigtigere, bør du overveje, hvilke processer der ikke kan udføres i umiddelbar nærhed på grund af risikoen for forurening for eksempel.
5. Sikkerhedsforanstaltninger og -forskrifter
Der er flere lovkrav, som laboratorier skal leve op til, herunder ordentlig ventilation og udsugning (afhængig af type arbejde), ildslukker, nødudgange f.eks.
Laboratoriesikkerhed er en af de vigtigste ting, når man designer et effektivt arbejdsområde. Når alle sikkerhedsforanstaltninger er taget i betragtning, behøver dit laboratoriepersonale ikke at bekymre sig om, hvor de finder beskyttelsesudstyret, øjenskyllestationen eller ildslukkeren, når og hvis en ulykke sker. En vigtig overvejelse er sikkerhedsskilte, som vil vejlede laboratoriepersonalet og sikre, at de ved, hvordan man håndterer farlige prøver eller væsker eksempelvis.
Læs vores artikel om de fem bedste sikkerhedsforanstaltninger for at lære mere om, hvordan man designer et sikkert laboratorium.
Har du brug for hjælp til at designe et effektivt laboratorium?
Vi kan hjælpe dig med at designe dit nye effektive laboratorium eller vejlede dig i, hvordan du kan optimere dine eksisterende laboratorierum, så de bliver mere effektive til dine arbejdsprocesser. Udfyld vores kontaktformular, så kontakter vi dig snarest for at høre mere om dine laboratorieplaner. KONTAKT OS